I nutidens komplekse fødevarelandskab kan det være en udfordring at navigere mellem de mange ingredienser og tilsætningsstoffer, der findes i vores mad. Fruktose, en naturligt forekommende sukkerart i mange frugter, har i de seneste år skabt stor debat blandt ernæringseksperter og forbrugere. Mens fruktose i sin naturlige form kan være gavnlig, rejser dens overdrevne brug i forarbejdede fødevarer bekymringer. I denne artikel vil jeg undersøge fruktosens rolle i vores kost, dens potentielle helbredsmæssige virkninger og betydningen af dens stigende tilstedeværelse i vores daglige mad.
Majsirupens indtog i Europa: Hvordan HFCS ændrer vores kost og sundhed
Frugt i moderne tid: Er vores genetiske arv klar til den konstante strøm af fruktose?
Fruktose kontra Glukose: Hvilken effekt har fruktose på fedtsyntese?
Fruktose og kræft
Fruktoseintolerans
Majsirupens indtog i Europa: Hvordan HFCS ændrer vores kost og sundhed
Den i USA meget udbredte majsirup, ofte markedsført som "High Fructose Corn Syrup" (HFCS), er en af de mest bekymrende tilsætningsstoffer i fødevarer. Denne majs-baserede sukker findes næsten overalt, fra morgenmadsprodukter til sodavand, hovedsageligt fordi den er billigere end andre sukkeralternativer. Tyskland f.eks. var vi sikret mod HFCS indtil oktober 2017 takket være en kvoteregulering. Siden 1968 kunne HFCS kun tegne sig for 5% af sukkermarkedet. Men denne regulering blev ophævet i 2017. Tidligere var glukosesirup dominerende, med fruktose udgørende højst 5% af tørstoffet. Til sammenligning varierer fruktoseindholdet i den amerikanske majsirup mellem 55% og endda over 90%.
Et interessant faktum: I honning udgør fruktoseindholdet 40% af den samlede vægt. Var du klar over det? Vores almindelige husholdningssukker består af 50% fruktose. En af de største kilder til fruktose er "High-fructose-corn-syrup", en majs-baseret sirup, som findes i mange produkter som morgenmadsprodukter, chokolade og sodavand.
Fruktose metaboliseres på en særlig måde og er blevet forbundet med forskellige sundhedsmæssige problemer, såsom:
• Metabolisk syndrom
• Fedtlever
• Gigt
• Ubalance i tarmfloraen
Eksperter anbefaler at holde fruktoseindtaget så lavt som muligt, ideelt set 5%. Men dette tal kan snart stige, da det forventes, at majsiruppens markedsandel vil stige fra de nuværende 0,7 millioner tons om året til 3-6,6 millioner tons. Dette svarer f.eks. til næsten 40% af det samlede sukkermarked i Tyskland. En hovedårsag til denne ændring er prisen: For at producere majsirup er der ikke behov for at dyrke sukkerroer, i stedet kan affald fra majsdyrkning anvendes.
Den amerikanske regering er bekymret: Antallet af overvægtige børn stiger, og 20% har forhøjede kolesterolniveauer. Den hovedmistænkte? HFCS, den statsstøttede majsirup. I modsætning til glucose omdannes fruktose i leveren til fedtpartikler, hvilket kan føre til diverse sundhedsmæssige problemer. Det er netop denne fruktose, der er ansvarlig for de forhøjede kolesterolniveauer, også hos børn. Antallet af overvægtige børn i USA stiger, og 20% har forhøjede kolesterolniveauer, som behandles med statiner (kolesterolsænkende medicin).
Frugt i moderne tid: Er vores genetiske arv klar til den konstante strøm af fruktose?
Frukt har historisk set altid været en del af vores kost, især om efteråret i en kort periode, når bærrene var modne. Men ikke konstant, hele året rundt, som det er muligt gennem supermarkedskæder som ALDI eller LIDL. Nye opdagelser antyder, at vores genetiske arv har svært ved at behandle den store mængde fruktose fra frugt fra eksotiske lande, som er tilgængelig i vores supermarkeder.
Mange spørger måske nu: "Er frugt faktisk sundt?"
For at klare misforståelser: Fruktose i bestemte mængder er ikke skadeligt.
Farene er reelle: Talrige undersøgelser har vist, at en stor procentdel af den europæiske befolkning allerede er overvægtig eller påvirket af forskellige sygdomme, som kunne være relateret til kosten.
Fruktose kontra Glukose: Hvilken effekt har fruktose på fedtsyntese?
Ved stofskiftet af glukose forbliver cellen vital, og dens energiindhold (ATP) stiger. I modsætning hertil medfører fruktose en stejl midlertidig reduktion i cellens ATP-indhold. Dette er usædvanligt, da energiindholdet i cellen normalt skulle stige med fødeindtag. Årsagen til dette er et specifikt enzym, der forbruger ATP, når fruktose omsættes. Professor Richard J. Johnson forklarer i sin bog "The Fat Switch", at denne mekanisme bidrager væsentligt til fedtopbygning gennem fruktose. De nøjagtige biokemiske processer diskuteres detaljeret, med særlig vægt på urinsyrens rolle i fedme.
Opsummeret: Fruktose, hvad enten det er i modne frugter eller sodavand, fremmer hurtig vægtforøgelse. Dyr bruger denne mekanisme intuitivt til fedtopbygning før vinterdvalen. De har derefter evnen til at forbruge dette fedt i vinterdvalen. For mennesker er det anderledes, og trods vores avancerede evolution synes vi ikke at tage det klogeste valg i denne henseende.
Fruktose og kræft
Sukker kan generelt påvirke sundheden negativt og fremme kræft. Men fruktose er bestemt en af de mest skadelige sukkerarter. En artikel i "Expert Opinion on Therapeutic Targets" analyserede forholdet mellem øget sukkerindtag og risikoen for kræft, især i relation til fruktose. Forskerne opdagede, at kræftceller nemt kan bruge fruktose til at formere sig og især til nukleinsyresyntese. Forskerne pegede også på flere måder, hvorpå fruktose kan fremme kræftvækst, inklusive:
Metaboliske ændringer i celler
Forøgelse af frie radikaler
DNA-skader
Betændelser
En undersøgelse offentliggjort i "Cancer Research" viste også forskelle i stofskiftet af fruktose og glukose. Det blev konstateret, at kræftceller foretrækker fruktose for at fremskynde deres vækst. For at forebygge kræft anbefales det at begrænse fruktoseindtaget til 25g om dagen. Dem, der allerede er diagnosticeret med kræft, bør reducere indtaget til under 10g om dagen. Til sidst er det klart, at fruktose er den foretrukne kilde for kræftceller. Selvom ideen om, at sukker kan fremme kræft, ikke er ny, tager mange konventionelle kræftbehandlinger ikke tilstrækkeligt hensyn til disse ernæringsfaktorer. Det er også interessant, at glukoseinfusioner gives på hospitaler og intensivafdelinger, men aldrig fruktose, da den intravenøst anses for at være skadelig. Patrick Quillin, PHD, RD, CNS, understregede for over et årti siden vigtigheden af ernæring i kræftbehandling og udtrykte overraskelse over forsømmelsen af dette aspekt i mange behandlingsmetoder.
Fruktoseintolerans
Den korrekte term er faktisk "fruktosemalabsorption", hvilket betyder nedsat optagelse af frugtsukker. Dette forklarer også kerneproblemet: Med det øgede indtag af fruktose i kosten stiger også antallet af mennesker med fruktosemalabsorption.
Til problemets kerne: Det manifesterer sig i symptomer som diarré efter at have drukket for eksempel æblejuice, oppustethed og mavesmerter efter at have spist frugtsalat eller müslibarer. Synderen? Fruktose. Dette burde egentlig ikke være et problem, da det findes i alle frugter. Men overraskende nok har nu 40% af menneskerne problemer med at optage frugtsukker. Sådan var det ikke for 30 eller 40 år siden. Hvad har ændret sig?
I fortiden indtog mennesker gennem frugt og honning i gennemsnit kun omkring 20 g fruktose. Denne mængde blev let tolereret. Fra 25 g begynder nogle mennesker dog at opleve fordøjelsesproblemer. Med en stigning til 50 g kan 60% af menneskerne ikke længere fordøje dette sukker ordentligt, hvoraf halvdelen oplever oppustethed. Data fra USA viser endda et gennemsnitligt fruktoseindtag på 80 g om dagen - en bekymrende høj mængde.
Problemet ligger i GLUT 5-transportøren, som ikke længere kan optage fruktose i tyndtarmen hurtigt nok. Overskuddet går til tyktarmen og omdannes af bakterier til gasser, der forårsager ubehag. Dette problem forværres yderligere af sorbitol, som yderligere hæmmer fruktoseoptagelsen. Sorbitol findes i pærer, blommer og abrikoser, men også i mange "sukkerfrie" slik, som visse typer tyggegummi.
Konklusion: Vores kost har ændret sig drastisk. Vore forfædre havde ikke konstant adgang til eksotiske frugter som bananer, kiwier og mangoer. Var grøntsager ikke også en mulighed? Det er værd at tænke over!