I dag dykker vi ned i et spændende emne: sammenhængen mellem depression, angst og vigtige næringsstoffer som vitaminer og aminosyrer. Vidste du, at mangel på bestemte vitaminer kan spille en stor rolle i udviklingen af psykiske lidelser? Lad os kigge nærmere på historien bag vitamin B3 og dets betydning for vores mentale sundhed.
I slutningen af 1930'erne fandt man ud af, at mangel på vitamin B3 (Niacin) var årsagen til sygdommen "Pellagra", som tidligere blev betragtet som en infektionssygdom. Ved at give høje doser af dette vandopløselige vitamin kunne man ikke kun behandle de forfærdelige hudbetændelser, men også fjerne alvorlige psykoser og begyndende demens. Det var her, den såkaldte "orthomolekylære psykiatri" opstod – en bevægelse af psykiatere, som ønskede at behandle psykiske lidelser med mikronæringsstoffer.
Dengang var der ikke mange andre behandlingsmuligheder, da de første antipsykotika først blev udviklet i 1950'erne.
Nogle af de ledende læger i denne nye bevægelse var Humphry Osmond, Carl Pfeiffer og Abram Hoffer. Osmond blev senere kendt for sine LSD-eksperimenter, mens Pfeiffer fokuserede på at forske i kryptopyrroluri, en genetisk betinget form for mangel på vitamin B6 og zink.
Abram Hoffer gik i dybden med vitamin B3’s betydning for psykiske sygdomme fra 1950 og frem.
Selvom den orthomolekylære psykiatri aldrig rigtig slog igennem i Europa, ved vi i dag, at mangel på vitamin B3 kan føre til alvorlige psykiske symptomer. Det hænger sammen med dets nære relation til aminosyren tryptofan. Kroppen kan nemlig omdanne tryptofan til vitamin B3 – især når der er ekstra behov for det, f.eks. ved stress, betændelse eller sygdom. Under disse forhold bruges niacin (B3) nemlig til at producere energi, bl.a. til immunforsvaret og helingsprocesser.
I stressede og syge tilstande omdannes over 90 % af tryptofan fra maden til niacin (NAD), og det kræver vitamin B6. Denne proces kaldes "kynurenin-quinolinsyre-vej".
Enkelt sagt:
Tryptofan + vitamin B6 = Niacin (NAD)
60 mg tryptofan kan omdannes til 1 mg niacin.
Når denne proces er aktiv over længere tid, som ved kroniske sygdomme eller stress, forbliver der ofte ikke nok tryptofan til produktionen af serotonin – vores "lykkehormon".
Resultatet kan være søvnproblemer, angst og depression. Det er en ret logisk, biologisk konsekvens.
Så længe vi får nok tryptofan gennem proteinrig mad, kan kroppen kompensere for mangel på vitamin B3. Problemet opstår, hvis der både er mangel på B3 og tryptofan – så udvikler man symptomerne på pellagra. Denne sygdom findes stadig i dag, men bliver ofte overset.
Dr. Abram Hoffer forstod ikke den præcise biokemi bag sine observationer, men han handlede på sine erfaringer. Han opdagede, at høje doser af vitamin B3 hjalp mange af hans patienter med depression og endda skizofreni. Mange af hans patienter blev varigt helbredt, og i dag ved man hvorfor.
Quelle:
Savitz J. The kynurenine pathway: a finger in every pie. Mol Psychiatry. 2020 Jan;25(1):131-147. doi: 10.1038/s41380-019-0414-4. Epub 2019 Apr 12. PMID: 30980044; PMCID: PMC6790159.
Badawy AA. Kynurenine Pathway of Tryptophan Metabolism: Regulatory and Functional Aspects. Int J Tryptophan Res. 2017 Mar 15;10:1178646917691938. doi: 10.1177/1178646917691938. PMID: 28469468; PMCID: PMC5398323.
Badawy AA. Kynurenine Pathway of Tryptophan Metabolism: Regulatory and Functional Aspects. Int J Tryptophan Res. 2017 Mar 15;10:1178646917691938. doi: 10.1177/1178646917691938. PMID: 28469468; PMCID: PMC5398323.
Comments