TRIGGERPUNKT MASSAGE VEJLE
MINDRE MUSKELSPÆNDINGER
TRIGGERPUNKTTERAPI VEJLE
Triggerpunktterapi er en specialiseret form for massage, hvor der fokuseres på specifikke punkter i muskulaturen kaldet "triggerpunkter". Disse punkter kan forårsage smerte og ubehag både lokalt og i andre dele af kroppen. Triggerpunktterapi kan være særligt effektivt for personer med kroniske smerter eller muskelspændinger.
Triggerpunkter
Forord til triggerpunkter
Triggerpunkter betragtes som en af de mest almindelige årsager til kroniske bevægelsessmerter. Alligevel har forskningen i lang tid kun givet lidt opmærksomhed til de mærkbare muskelhærdninger. Kontroversen omkring opståen, behandling og endda eksistensen af triggerpunkter er stor. Her vil du få alt at vide om de konventionelle forklaring, behandlingsmetoder og den metode, jeg har brugt i årtier med succes til at behandle symptomer, der er forbundet med triggerpunkter.
1. Definition: Hvad er en triggerpunkt?
Dette websted omhandler den mest almindelige form for triggerpunkter, kendt som myofasciale triggerpunkter. Som navnet antyder (myo = muskel), forekommer disse i muskelvævet. Derudover findes der også triggerpunkter i andre væv som sener, ledbånd, knoglehinde eller subkutant bindevæv. Forenklet sagt er myofasciale triggerpunkter smertefulde forhårdninger i skeletmuskulaturen - altså musklerne, der er ansvarlige for kropsbevægelse.
Forhårdningerne sidder i en sammentrækket muskelfiberbundt, der betegnes som en "stram bånd" eller "taut band". Terapeuter kan føle triggerpunktet (kontraktionspunktet) som en knude eller en bule. Hvis der påtrykkes tryk på det, forårsager det smerter, der kan være så intense i en zone af maksimal smertefølsomhed, afhængigt af trykstyrken og typen af triggerpunkt, at den berørte person reagerer med en reaktion af lokal muskeltrækning (kendt som lokal twitch respons).
I medicinsk sammenhæng skelner man mellem to typer triggerpunkter:
-
Aktive triggerpunkter: forårsager spontane smerter både i hvile og bevægelse.
-
Latente triggerpunkter: forårsager kun smerte ved berøring og tryk.
Nyttigt for forståelse: Muskulær opbygning
For at bedre kunne forstå dannelse og lokalisering af myofasciale triggerpunkter er det nyttigt at have forståelse for opbygningen af en menneskelig skeletmuskel.
Hver muskel består af et stort antal celler, kaldet muskelfibre, som er samlet i muskelfiberbundter ved hjælp af bindevæv og er fastgjort til knogler via sener.
Inde i muskelcellerne findes myofibriller, der kan være flere centimeter lange og består af en række sarkomerer, som er den mindste kontraktile enhed i musklerne. Sarkomerer består igen af myofilamenter, der er sammensat af strukturproteinerne aktin (ankringsprotein) og myosin (reguleringsprotein). Disse spiller en væsentlig rolle i muskelkontraktionen. Tegnet illustration af muskelopbygning med muskelfiberbundter, muskelfibre, myofibriller og sarkomerer.
Triggerpunkter består af permanent sammentrukne, altså forkortede sarkomerer inden for et muskelfiberbundt. Disse kan føles som knuder.
2. Særligt ved triggerpunkter: Smerteoverførsel
Triggerpunkter kan være ansvarlige for en række forskellige hvile- og bevægelsessmerter, herunder hovedpine, skuldersmerter, tennisalbue eller rygsmerter.
Det særlige ved det er, at de genererede smerter ofte opstår i kropsområder, der er langt væk fra den faktiske triggerpunkt. For eksempel kan spændingshovedpine være forårsaget af triggerpunkter i trapeziusmusklen, altså i nakke- og skulderområdet. Dette fænomen kaldes "smerteoverførsel".
Når patienten beskriver sin smertetilstand, kan terapeuter ofte lokalisere den udløsende triggerpunkt ved hjælp af typiske overføringsmønstre. Hvis patienten oplever sine sædvanlige symptomer, når der udøves tryk på det mistænkte område, betragtes det som et sikkert tegn på tilstedeværelsen af en myofascial triggerpunkt. Hvordan opstår smerteoverførsel?
Ved dannelse af overføringssmerter synes det centrale nervesystem at spille en rolle: En excitationsstrøm udgår fra triggerpunktet, som også kan irritere nerveceller uden for triggerpunktets kropsområde gennem rygmarven. Dette resulterer i en subjektiv smerteoplevelse i andre muskler, sener eller led.
3. Symptomer: Hvordan manifesterer triggerpunkter sig?
Myofasciale triggerpunkter fremkalder specifikke symptomer, herunder:
-
Smerter
-
Muskelsvaghed uden påviselig vævssvind
-
Begrænset bevægelighed
-
Ukontrollerede bevægelser (kendt som "autonome vegetative reaktioner").
Berørte personer har normalt svært ved at lokalisere deres smerter, hvilket skyldes den førnævnte smerteoverførsel: Smerten kan forekomme ikke kun direkte på eller i triggerpunktet, men også mærkes i tilstødende muskler, sener eller led.
På grund af den ofte vildledende smerteoverførsel bliver triggerpunkter som mulige årsager til smerter ofte overset. Mange patienter lever derfor i lang tid i forvirring over deres symptomer, som på et tidspunkt kan blive kroniske og blive sværere at behandle ud fra konventionel tilgang.
4. Diagnose: Hvordan identificerer man triggerpunkter?
Diagnosen af triggerpunkter foretages primært gennem lægelig undersøgelse (anamnese) og manuel palpation (følelse). Almindelige laboratorieundersøgelser eller billeddannende metoder giver ikke resultater angående tilstedeværelsen af triggerpunkter. Denne omstændighed gør diagnosen vanskelig og har endda ført til tvivl om den objektive eksistens af triggerpunkter i forskningen.
Overblik over diagnosticeringskriterier:
-
Betydeligt tryk i en spændt muskelfiberbundt (taut band) i en skeletmuskulatur.
-
Når individuelle muskelfibre stimuleres, følger der en lokal muskeltrækning.
-
Smerteoverførsel ved påvirkning af tryk eller anden stimulering.
-
Tryk, der påføres, genskaber midlertidigt patientens symptomer.
-
Begrænset bevægelighed.
-
Muskelsvaghed uden atrofi (vævssvind).
-
Autonome fænomener (for eksempel lav hudtemperatur, overdreven svedtendens efter behandlinger, gåsehud).
5. Årsag: Hvordan og hvorfor opstår triggerpunkter?
Myofasciale triggerpunkter opstår på grund af en vedvarende forkortning (kontraktur) af sarkomerer. Det er ikke en krampe, da det ville være en pludselig forkortning af hele musklen. Udløseren for den vedvarende forkortning kan blandt andet være fejlbetændelse eller overbelastning.
Spørgsmålet om, hvordan denne kontraktur opstår, er også genstand for forskningskontrovers. Den nuværende udbredte forklaringsmodel er den såkaldte "Integrerede Hypotese". Da triggerpunkter dog ikke kan påvises ved almindelige kliniske diagnosemetoder, bliver forklaringsmodeller for deres opståen ofte set kritisk.
Den integrerede hypotese tilskriver primært opståen af triggerpunkter en kombination af forskellige faktorer, der ender i en fatal ond cirkel:
→ Udløser: Muskulær overbelastning eller fejlbetændelse (traume)
→ Fører til: Forstyrrelse af muskelenden, hvor nerveimpulser overføres til musklerne. Dette fører til hæmning af excitation (kaldet depolarisering), hvor der ikke længere er en hvilepotentiale efter muskelcellernes aktionspotentiale.
→ Fører til: Udløsning af overdreven mængde calcium, som forkorter sarkomererne permanent - "kontraktionsknuden" opstår.
→ Fører til: Vedvarende kompression af kapillærkar, der ikke længere kan levere tilstrækkelig ilt.
→ Fører til: Utilstrækkelig blodforsyning til muskelfibrene (lokal iskæmi).
→ Fører til: Energiunderskud. På grund af iltmanglen kan den nødvendige energi til muskelkontraktion ikke længere produceres.
→ Fører til: Udløsning af stoffer, der stimulerer smertefølsomme receptorer (nociceptorer) til at frigive smerteudløsende stoffer.
→ Fører til: Patientens smerte og symptomer.
6. Hvilke smertetilstande er triggerpunkter forbundet med?
Uanset om det er skulderen, nakken eller i sædemusklerne: Myofasciale triggerpunkter kan forekomme i alle kroppens 500 muskler og forårsage smerter. Dermed er de også ansvarlige for en række muskulære bevægelsessmerter, kendt som myofasciale lidelser. Dette gælder især følgende områder:
-
Skuldersmerter
-
Nakkesmerter
-
Knæsmerter
-
Rygsmerter
På grund af smerteoverførslen kan triggerpunkter, der udløser disse problemer, ofte findes i helt andre områder af kroppen. Det er derfor afgørende at kende de typiske overføringsmønstre for de enkelte kropsområder for at kunne udføre behandling.
7. Triggerpunktterapi: Hvordan ser en triggerpunktbehandling ud?
1. Triggerpunktmassage
Anvendelse og mål
Fysioterapeuten udøver tryk på triggerpunktet med fingrene i længere tid for at normalisere længden af de forkortede sarkomerer. På denne måde sigter man mod at reducere energiforbruget inden for det berørte stramme bånd og afhjælpe energikrisen.
Fysiologisk effekt
Effekten af massagen kan endnu ikke præcist forklares. Ifølge den integrerede hypotese antages det, at trykket presser stoffer, der er ansvarlige for aktivering af smertecellereceptorer, ud fra triggerpunktet og ind i omgivelserne. Efterfølgende observeres der ofte en lokal ophobning af blod (hyperæmi), hvilket fremmer helingen af den iskæmiske zone, det vil sige den utilstrækkelige blodforsyning til det myofasciale triggerpunkt.
Risiko og ulemper
Trykstyrken er afgørende. Ved for kraftigt tryk kan blodkar briste, og intakte muskelfibre samt endeplader kan beskadiges. Dette kan fremme dannelsen af nye triggerpunkter.
Triggerpunktmassage som selvbehandling
Patienter kan også selv anvende trykteknikker til at få en reduktion af muskelspænding. Der findes forskellige hjælpemidler til at opbygge det nødvendige tryk og nå de relevante områder så problemfrit som muligt. Da der udøves tryk på muskulaturen under massagen, skal der dog udvises ekstrem forsigtighed ved selvbehandling.
2. Spray & Stretch-metode
Anvendelse og mål
I denne metode sprøjter fysioterapeuten først kold spray på den berørte muskel og strækker den derefter. Blandt de konventionelle behandlingsmetoder er denne metode vist sig at være den mest effektive og særligt smertefri, selvom det er uklart, hvorfor den virker overhovedet.
Fysiologisk effekt
Hvis man betragter den integrerede hypotese som grundlag, er det ikke klart, hvilken fysiologisk effekt denne form for strækning har for at lindre symptomer forårsaget af det myofasciale triggerpunkt. Det er muligt, at strækningen reducerer energiforbruget inde i triggerpunktet og dermed afhjælper den energikrise, der opretholder det. Det er også uklart, hvorfor kold spray har en positiv effekt. Det er muligt, at motoriske reflekser undertrykkes af de kolde receptorer, hvilket gør strækningen mere effektiv.
3. Dry Needling
Anvendelse og mål
Målet med denne nåleteknik er at mekanisk ødelægge triggerpunktet. En akupunkturnål indsættes gentagne gange i triggerpunktet og bevæges op og ned.
Fysiologisk effekt
Bevægelsen af nålen hjælper med at adskille de enkelte muskelfibre i triggerpunktet. Dette menes at nedbryde det myofasciale triggerpunkt og lindre de tilknyttede symptomer.
Risiko og ulemper
Den gentagne indføring af nålen i triggerpunktet forårsager ofte smertefulde rykreaktioner. Der findes forskellige typer af dry needling, og i nogle tilfælde kan der opstå skader på nerver og arterier i værste fald.
4. Neuralterapi
Anvendelse og mål
I nogle tilfælde kan lægen injicere lokalbedøvende midler i triggerpunktet for at midlertidigt bedøve smerten. Muskelafslappende midler som methocarbamol eller tolperison kan også lejlighedsvis injiceres for at afslappe musklerne.
Fysiologisk effekt
Lokalbedøvende midler bedøver nociceptorerne, som er smertecellereceptorer. Derudover fortyndes de stoffer, der ifølge den integrerede hypotese er ansvarlige for at sensibilisere nociceptorerne (udløse smerte), ved injektionen.
Risiko og ulemper
Injektion af lokalbedøvelses- og smertestillende midler behandler ikke årsagen, men kun smertesymptomerne. Som et resultat vil patienterne kun opleve midlertidig lindring. Dette indebærer risikoen for, at de fortsætter deres vante adfærd, der førte til dannelse af triggerpunktet, og på lang sigt kan symptomerne blive forværret.